En stor opgave. Handicaphjælperne monterer to styk nedfældbare bov/hæk thrustere (Side-Power del 2)

I dag vil jeg gerne slå et slag for mine respirator handicaphjælpere og rose dem overfor jer.
Handicaphjælperne er som udgangspunkt ansat til at holde styr på min respiration og almene personlige pleje. Det vil sige, at de bla. kontrollerer min respirators funktion, suger slim i mine lunger, manuel ventilerer lungerne med en ballon (lunge gymnastik), skifter tube (invasivt plasticrør) i halsen, skyller topkateter og skifter stomipose.

Taget i betragtningaf, at hjælperne kommer ”ind fra gaden”,er ufaglærte indenfor sygepleje og bliver aflønnet forholdsvis beskedent, synes jeg det er et stort ansvar og mange kompetancekrav de påtager sig, ved at være handicaphjælpere for mig.
Her stopper det jo ikke. Jeg vil gerne have det bedste ud af livet, og det betyder, at jeg går målrettet efter at udleve min passion for sejlads……i sejlbåd. Skal jeg kunne sejle når jeg vil, er en enkelt hjælper nød til at udgøre besætningen sammen med mig. Ikke nogen dårlig tjans at være på sundet, drikke varm kaffe og få penge for det………, men også et ekstra ansvar.

Nu står den jo også på bådombygning. For at Wavester ll kan blive lavet om til handicapbåd, uden at jeg går i betalingsstandsning, er handicaphjælperne også ”hyret” til at stå for den del af mit Atlant kryds 2021 projekt – de ombygger med stor vel vilje.
Alt i alt er jeg meget taknemlig for, at der findes mennesker, som bider på mine stillingsannoncer og vælger at gøre en kæmpe indsats for, at jeg kan leve trygt i eget hjem, og oven i købet kan udleve drømmen om sejlads på oceanet. Godt gået hjælpere!

Vedhæftet finder I billeder fra nogle af forårets opgaver hjælperne har udført omkring installationen af min bov og hæk thrustere. Her ses bla. nivellering og tilpasning af thruster konsoller, samt støbning med epoxyspartel, Divinycell skum, kulfiber og glasfiber…..ikke altid lige nemt.

18. dec. 2019

Lehmann Engineering v/Anders Lehmann – Engvej 19A st.th. – 2300 København S – Cvr-nr. 25519213 – Tlf: (+45)24631577 – E-mail: anders.lehmann@mail.tele.dk – www.wavester.dk